DONG Energy vil gerne styrke det gode samarbejde med Gentofte Svømmeklub, ved at sætte gang i en forårskonkurrence blandt alle medlemmer. Hvis du vinder, har du muligheden for at invitere din familie ud og se det nyåbnede Experimentarium i Hellerup eller tage en tur til LEGOLAND i Billund i påsken eller sommerferien.
Alt du skal gøre er, at sende en mail til experimentarium@gentofteswim.dk, hvis du ønsker at vinde billetter til Experimentarium eller legoland@gentofteswim.dk hvis du ønsker at vinde billetter til Legoland. Man kan også sende til begge mails, hvis man ønsker at være med til lodtrækningen begge steder. Man har også mulighed for at vinde en flot DONG Energy sportstaske.
For at være med i lodtrækningen om nedenstående præmier, skal du i mailen svare på følgende spørgsmål:
DONG Energy har opført Danmarks største havmøllepark i Kattegat. Anholt Havmøllepark kan dække 4% af Danmarks samlede elforbrug. Hvor mange havvindmøller blev installeret i Anholt Havmøllepark?
1. 95 vindmøller
2. 102 vindmøller
3. 111 vindmøller
Præmier:
3 x 4 billetter til Experimentarium
1 x 4 billetter til LEGOLAND
10 sportstasker
Mailen skal sendes senest onsdag d. 5. april, så vi kan trække lod om vinderne og give svar og sende billetter/tasker inden påske.
Baggrund:
DONG Energy har indgået et samarbejde med Experimentarium og LEGOLAND, hvor fokus er på læring om energi. På Experimentarium bidrager DONG Energy med udstillingen ’Energi Zonen’ og i LEGOLAND er DONG Energy synlige i Miniland med bl.a. et udsnit af Anholt Havmøllepark. Desuden har DONG Energy siden 2016 samarbejdet med Gentofte Svømmeklub – et samarbejde der både styrker det lokale tilhørsforhold, men også har givet mulighed for at medarbejdere i DONG Energy kan benytte sig af nogle gode svømmetilbud i klubben.