Kære alle,
Så er vi godt inde i vores bestyrelsesarbejde, og det er blevet “hverdag” efter en hektisk start.
Der er skabt ro – vi arbejder med de ting vi ønskede at ændre før, under og efter vores valg. Det har været dejligt at se det store engagement der er blevet lagt for dagen – også af medlemmer af den gamle bestyrelse.
I skal alle have en stor tak for det store arbejde i lægger for dagen. Det er vigtigt og resultaterne begynder at vise sig.
Vi er i gang med at få ro og mobilisering af trænerstaben i gang efter Chris’ afgang. Vi er endnu ikke hvor vi skal være men vi er på vej….
Vores svømmere trives og vi har alle vores udvalg besat med gode, engagerede medlemmer og vi har den kapacitet der skal til for at drive de opgaver der skal løses.
G1 og G2 præsterede gode resultater til Danske holdmesterskaber og det resulterede i, at vi rykkede fra 2. division til 1. division. Et stort tillykke med det flotte resultat!
Vi har etableret en god dialog med de interessenter vi sammen skal udvikle klubben med og har fået alle de gode kontakter den gamle bestyrelse havde overdraget så vi kan fortsætte arbejdet med at udvikle klubben.
Som I måske husker vil vi gøre end del ud af kommunikationen og vi havde i sidste uge vores debut med “mød bestyrelsen”, hvor vi alle uformelt kan mødes til en snak om hvordan det går i klubben, svare på spørgsmål, lytte og få input fra forældre, medlemmer og ansatte.
Derudover er der et stort dagligt arbejde der hele tiden skal eksekveres og det sker – hver eneste dag, takket være alle jer aktive GSK medlemmer.
Tak for et rigtig godt samarbejde og en stor opbakning.
Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle…..
Mvh
Henrik Larsen
Formand for Gentofte Svømmeklub