Drømmer du om at svømme i naturen? Så kom og “svøm med ud”!
“Svøm med ud” med Gentofte Svømmeklub er for dig, der gerne vil være endnu bedre til at svømme crawl og drømmer om, at prøve kræfter med havsvømning.
“Svøm med ud” starter med crawl-undervisning i Kildeskovshallen, 6 tirsdage i maj og juni. I midten af juni, når Øresund forhåbentlig har nået en svømmevenlig temperatur, rykker vi udenfor.
Til udendørstræningen vil I blive introduceret til det at svømme i åbent vand og vi skal udover at svømme i havet, lave forskellige sjove øvelser i Øresund. Det kræver tilvænning at svømme i havet, bunden ser anderledes ud end i svømmehallen, vejrforhold kan gøre at der er bølger og temperaturen i vandet er lavere end i svømmehallen. Med “svøm med ud” vil du lære andre at kende som gerne vil svømme i åbent vand og instruktørerne vil gøre sit til at du får en rigtig god oplevelse i det åbne vand!
Den indendørs træning foregår 6 tirsdage fra kl. 20-21 i Kildeskovshallens 50 m bassin:
d. 1/5, 8/5, 15/5, 22/5, 29/5 og 5/6.
De fire gange i havet foregår tirsdag ved Charlottenlund Fort d. 12/6, 19/6, 14/8 og 21/8 kl. 18.15.
Har du lyst og mod til at prøve de nye svømmefærdigheder af, opfordrer vi jer til at tilmelde jer “Christiansborg Rundt” den 25. august, da det er en fantastisk oplevelse. Du kan svømme den som en stafet sammen med tre andre og svømme 500 m hver. Ellers kan man svømme den hele selv og det er 2000 m.
For at deltage i “svøm med ud” skal du være en habil svømmer og skal kunne svømme i hvert fald en lillebitte smule crawl i forvejen. Du skal på ingen måde være verdensmester. Måske har du lært at svømme crawl for mange år siden, og trænger til en genopfriskning? Eller du mangler input til din teknik og vejrtrækning? 3-4 garvede instruktører står klar til at gøre dig endnu mere svømmeklar!
Instruktørerne er Anders Laier, Karina Turi og Mia Mortensen.
Udstyr:
Der vil være mulighed for at låne våddragt og at afprøve våddragter både indendørs og udendørs men vi anbefaler at I får købt jeres egen våddragt når vi skal i havet.
Gentofte Svømmeklub har en rabat-aftale med Tyr, hvor I kan få 25% rabat på våddragter og svømmeudstyr. Læs mere HER
Det koster kr. 995.- for svømmeundervisningen 6 gange i svømmebassinet og 4 gange i havet. Tilmelding for klik HER