Gentofte Svømmeklub og DGI arrangerer Ocean Rescue Camp i uge 32 på Bellevue Strand.
Ocean Rescue Camp er for dig, der har lyst til en sommer med action, strand, nye kammerater og livredning.
Vi vil lave masser af aktiviteter med livredning, samarbejde og konkurrencer på stranden og i havet.
Du får 2 eller 3 sjove dage på stranden, din egen våddragt og en ORC t-shirt.
Vi har en camp for 8-12 år som er i uge 32 mandag d. 6/8 – tirsdag d. 7/8 kl. 9-15 og onsdag d. 8/8 kl. 9-12 klik HER for tilmelding og prisen er kr. 995.-
Vi har en camp for 13-18 år som er i uge 32 d. 9-10/8 torsdag – fredag kl. 9-15, klik HER for tilmelding og prisen er kr. 895.-
For at deltage i Camp’en, skal du kunne svømme uden hjælpemidler og være frisk på at tilbringe 2-3 dage sammen med andre glade vandhunde.
Vi er rigtig glade for at Anders Møller, som er G2’s ansvarshavende træner og ansat i Gentofte Svømmeklub, vil være med som underviser/kystlivredder til vores Ocean Rescue Camp i uge 32 på Bellevue Strand. Anders Møller er uddannet kystlivredder og har sidste sommer været livredder på forskellige strande i Nordsjælland og har været underviser/kystlivredder til Ocean Rescue Camp.
Hvis I vil se, hvad en Ocean Rescue Camp kan indeholde, så se denne video. Klik HER