Frederik Møller som går på Highschool på Hawaii, har kvalificeret sig til Amerikanske Senior Regionsmesterskaber i Portland, Oregan USA.
En fantastisk præstation i gennem sæsonen gør at Frederik Møller nu er til Oregon Swimming – Region XII Speedo Senior Championships med sit amerikanske High School svømmehold – Academy Swimming Hawaii – hvor de nu konkurrerer i dagene 3.-6. marts.
Stævnet kan sammenlignes med Danish Open, blot med skærpede kvalifikationskrav og rangerer dermed lige under de nationale amerikanske mesterskaber. Dette er en helt enestående mulighed for at måle sig med de bedste svømmere fra Oregon, Washington, Nevada, Utah, Alaska og andre stater. Frederik møder frem med en sølv medalje i 100 ryg fra det seneste Hawaii High School Championship i februar, med en stærk tid på 53.13, som han håber på at forbedre og som han drømmer om kan bringe ham i finalerne. Frederik stiller endvidere op i 200 ryg 100 fly, 50 fri og 100 fri.