Gentofte Svømmeklub har for første gang afviklet Aqua Beach Camp. Beach Campen blev holdt i uge 27 på Bellevue Strand, hvor børnene blev introduceret til livredning og forskellige, sjove øvelser på stranden og i vandet. Der blev afviklet to camps med to dages varighed.
Vi var rimelig heldige med vejret til den første camp, hvor begge dage blev afviklet på Bellevue men den anden camp måtte vi flytte til Kildeskovshallen den første dag, da vejrudsigten havde lovet regn hele dagen.
Her er et udpluk af aktiviteter på Beach Campen:
Beach flag leg
I vandet på boards
Hjertemassage og livredning
Et besøg hos Trygfondens Kystlivreddere og der blev stillet mange spørgsmål
Et stort tak til trænerne Alexander Lillelund, Linea Brandi og Laura H. Jørgensen.